søndag den 26. april 2009

delicious : at dele links


Om delicious
delicious som internet arbejdsredskab
delicious som informations- og webformidling
Opgaver (Der er vejledende hjælpetekst knyttet til de enkelte opgaver)

Om delicious.
Tidligere hed det del.icio.us. Nu har man strøget et par ”dotter” og det er slet og ret blevet til: delicious.
– Og ”delicious” er denne web2.0-facilitet:
En linksamling der enkelt og pc-uafhængigt kan udbygges og bruges, når du vil gemme og genfinde gode webresourcer. I kraft af sin ”størrelse” (dvs. antallet af delicious-brugere) har man en enestående mulighed for at tappe de vigtigste kilder fra nettet indenfor ethvert emne – eller ”tag”.
Eneste begrænsning er selvfølgelig at også her gør sprogkriteriet sig gældende: hvad en navnkundig politiker sagde om balletten gælder også for delicious, at dansk er et lille sprogområde (i begge tilfælde gælder det jo også at det dog ikke sår tvivl om betydning og relevans).
En søgning i delicious på f.eks. tagget: "informationssøgning" giver ca. 180 hits og "information retrieval": ca 5800 hits (medio april 2009).

delicious indgik i bib:23-kurset. Opgaven var at etablere en konto og at tilføje link(s) til delicious/bib.ballerup.

delicious er taget ind i dette opfølgende kursus for at give mulighed for en genopfriskning og sætte fokus på det som et internt arbejdsredskab og som et af vore digitale bibliotekstilbud for vore brugere. Dette tilbud findes og præsenteres via bib.ballerup.dk

Medio april 2009 indeholder delicios/bib.ballerup mere end 800 links og udgør i sig selv et brugbart redskab til at finde frem til væsentlige steder på nettet.


delicious – som et internt arbejdsredskab:
Som internt arbejdsredskab er delicious/bib.ballerup integreret i Referencebookmarks via et såkaldt tagroll, der viser de ”tags” (emneord), der er knyttet til links på delicious/bib.ballerup.
Her er links til delicious/bib.ballerup inddelt i en sektion ”Bundle tags” – overordnede emner – placeret over ”Besked-funktionen” – og nederst i en tagroll.
Tagroll’en/tagoversigten genereres automatisk fra delicious, hvilket betyder at de danske tegn æ, ø og å har det lidt svært alfabetiseringsmæssigt – de ryger ind under a og o.

Bruger du Referencebookmarks hjemmefra (udenfor det administrative netværk) finder du adressen her (http://130.227.16.64/biblinks/).

Udover at gøre sin linkssamling pc-uafhængig (er altid tilgængelig på nettet) og genfindingsarbejdet let ved "tagging" (tildeling af emneord til linksene) er kerne-ideen i delicious: at dele links – at udnytte andre delicious-brugeres links og tags.

Der er flere indgange hertil:
Under ”Popular”eller ”Recent” finder du de nyeste og mest populære links, der registreres af samtlige delicious-brugere.


En mere målrettet og systematisk anvendelse af delicious får du ved at bruge netværk. Du kan tilknytte et netværk til din delicious-konto.

Du finder potentielle delicious-brugere til dit netværk ved at foretage en søgning på relevante tags. Søgeresultatet vurderes og interessante (se bl.a. på aktivitet - datering af nyeste link og på mængde af relevante tags) delicious-brugere kan tilføjes som del af netværket ved at bruge klikpunktet: ”Add to my network”:


Ligeledes kan man via abonnement ("Subscriptions") på udvalgte ”tags” løbende ”overvåge” tilvæksten i delicious af links, der af brugerne har fået tildelt de tags man vælger at abonnere på.


delicious – som en del af vores informations- og webformidling:
Der er udviklet et større programkoncept som en fælles biblioteksservice - linkpakke.dk.
Formålet med linkpakke.dk er bl.a. at forbedre bibliotekers formidling af de elektroniske ressourcer og at biblioteksbrugeren modtager referencerne på en professionel og tidssvarende måde.
delicious kan betragtes som et umiddelbart tilgængeligt alternativ uden programimplementering og kurser i anvendelse; et alternativ der netop har sin styrke i anvendelsen af allerede eksisterende kilder og i koblingen af bruger og bibliotek i selve mediet - delicious, det største forum for udveksling af netresourcer.

Gode netkilder kan let formidles og videregives ved at henvise til delicious/bib.ballerup.
Skal biblioteket videreformidle netresourcer til emner af generel karakter kan vi umiddelbart tage udgangspunkt i den eksisterende samling på delicious/bib.ballerup eventuelt suppleret med nye links tilføjet det relevante "tag".

Er det et mere specielt emne kan en samling links midlertidigt gøres tilgængelige via et tag – som aftales med brugeren. Det foreslås at midlertidige ”tags” benævnes med dags dato efterfulgt af emnebetegnelsen:
Eksempel: en bruger ønsker gode netresourcer om finanskrisen: Her kan forskellige evt. eksisterende links i delicious/bib.ballerup suppleres med nye og særligt relevante links – alle gøres tilgængelige via et midlertidigt tag – 20090610finanskrise (tag oprettet d. 10.6.2009). Herefter vil brugerne kunne genfinde links ud fra dette tag.
Efterfølgende vil det midlertidige tag kunne fjernes – det foreslåes at midlertidige tags er synlige i en 1 uge.
Links til resourcer der har generel og varig interesse fastholdes (gives evt. andre tags), øvrige slettes og endelig slettes det midlertidige tag.

Du er meget velkommen til at kommentere den skitserede metode til at formidle netresourcer til vore brugere - enten her på bloggen eller i forbindelse med opgave-besvarelsen.

Opgaver
I opgaverne skal du prøve at foretage sammenlignende opslag i bundletags og i tagroll’en og du skal se nærmere på netværk og subskriptioner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar